Medvind med talegenkendelse

Det er selvfølgeligt individuelt, hvor store ønskerne og behovet er, men trygheden i at vide, at alle ord kan skrives, er afgørende for mange ordblindes tilgang til at kaste sig ud i flere skriftlige udfordringer.

Udbyttet ved at anvende talgenkendelse kan sagtens blive større end besværet.

Det er naturligvis individuelt, hvor udfordringerne ligger, og det vil være forskelligt, hvor opmærksomheden skal lægges.

Talegenkendelse kaldes, i Norge, for diktering. Diktering er måske en bedre betegnelse end talegenkendelse, da tale let kan forveksles med, at man skal bruge talesprog til at skrive med. Hvis man bruger ordet diktering, skabes der en bevidsthed om, at det, der skal skrives, er noget andet end talesprog.

Det er vigtigt at vide, at mange talegenkendelsesprogrammer og funktioner både består af talegenkendelse og stemmekommandoer.

Stemmekommandoerne genkendes gennem talen. Typiske stemmekommandoer, der er indbygget i programmerne, er kommandoer som: ’Punktum’, ’ny linje’ og ’marker ord’.

Stemmekommandoerne varierer fra program til program. Det er en god ide, at man, som nybegynder, ikke bruger stemmekommandoerne. Jeg oplever ofte, at mange ordblinde kan have svært ved at fastholde samt anvende disse kommandoer. Kommandoerne skal være præcise, og hvis man inddrager stemmekommandoerne i en startfase, så bliver summen af de samlede kognitive processer i læringsfasen for store.

Anvend derfor kun talegenkendelsesprogrammet til at skrive enkelte ord i en tekst. Tastaturet kan bruges til resten.

Hvis man gør dette, skabes der også en erkendelse af, at det ikke er et spørgsmål om enten talegenkendelse eller tastatur, men at brug af talegenkendelse lettest integreres, hvis man både bruger tastatur og talegenkendelse.

For et par år siden blev talegenkendelsen bedst genkendt, når der blev dikteret hele sætninger. Konteksten blev brugt til at opnå en rigtig genkendelse. I dag er de fleste talegenkendelsesprogrammer blevet så gode, at de også genkender med en høj rigtighedsprocent, når der dikteres enkeltord.

Dette har åbnet op for muligheden for, at nybegyndere kun dikterer enkeltord. På denne måde opleves, at skriveflow bevares, synonymstrategier som overflødige og energien øges.

I takt med at kenskabet og fortroligheden øges, kan man gå fra at diktere enkeltord til hele sætninger.

Det er selvfølgeligt individuelt, hvor store ønskerne og behovet er, men trygheden i at vide, at alle ord kan skrives, er afgørende for mange ordblindes tilgang til at kaste sig ud i flere skriftlige udfordringer.

Talegenkendelse kræver distinkt udtale og sproglig opmærksomhed. For mange er det noget, der skal trænes og øves.

OrdblindeLab har jeg været med til at udvikle en udtaletræner. Her kan den sproglige opmærksomhed og udtale trænes på egen pc, tablet eller smartphone. Der har været et behov fra mange om at kunne træne sin udtale uden tilstedeværelsen af andre. Men selvom udtaletræneren ikke anvendes, er det min erfaring, at den sproglige opmærksomhed forbedres, når talegenkendelse tages i brug. Dette gælder især, når man, i implementeringsfasen, fortæller om, hvordan programmerne fungerer, og at korrekt genkendelse afhænger af den kvalitet i udtalen, der dikteres med.

Når jeg implementerer talegenkendelse til skrivning på pc, starter jeg altid med at lære brugerne at anvende eller downloade tastatur med talegenkendelse på deres smartphone. Ved at bruge deres talegenkendelse til sms-beskeder, sker der en daglig træning i at formulere, fastholde og foretage tydelig diktering. Denne træning har altid en positiv effekt og overføringsværdi, når talegenkendelse på pc skal tages i brug.

De gode oplevelser med at anvende talegenkendelse, som et hjælpemiddel, starter med programkendskab, kombineret med anvendelse af tastatur, sproglig opmærksomhed samt bevidsthed om, at fortrolighed med talegenkendelse tager tid.