Med kun en hammer i værktøjskassen vil man angribe alle opgaver med søm

Jeg møder ofte unge og voksne ordblinde, som udelukkende har modtaget ordblindeundervisning gennem ordforslagsprogrammer. De fortæller om undervisning uden introduktion til eller instruktion i talegenkendelsesmulighederne. Det synes jeg er urimeligt og ærgerligt.

Ordblinde har udsigt til livslange udfordringer med at knytte lyd med bogstav. For ordblinde, hvor disse fonologiske vanskeligheder er udfordringen, har talegenkendelse et stort potentiale. Graden af ordblindhed og forudsætningerne for at skrive vha. tastatur og ordforslagsprogrammer varierer fra én ordblind til en anden. Vanskelighederne med at producere tekst er individuelle, og måden, vanskelighederne kommer til udtryk, er forskellig.

I min optik skal alle, der bøvler med skrivning og stavning, have kendskab til og mulighed for at anvende teknologien hurtigst muligt. Årsagerne er mange og mulighederne enorme.

I alle andre sider af vores liv er vi ikke blege for at kompensere med hjælpemidler, hvis vi kan se, at kravene mindskes, og præstationen øges. Derfor har jeg for nylig investeret i en elektrisk tandbørste og en gps med talegenkendelse.

Talegenkendelsesteknologi skal, i min optik, præsenteres og tilbydes ordblinde uden forbehold.

Jeg møder ofte unge og voksne ordblinde, som udelukkende har modtaget ordblindeundervisning gennem ordforslagsprogrammer. De fortæller om undervisning uden introduktion til eller instruktion i talegenkendelsesmulighederne. Det synes jeg er urimeligt og ærgerligt.

En af årsagerne kan være, at talegenkendelse ikke egner sig til anvendelse i klasserummet. At stille krav om at skulle diktere højt, mens klassen er medlyttende, kan være grænseoverskridende.

Det må dog være muligt at tilrettelægge og organisere dele af sin ordblindeundervisning således, at talegenkendelse bliver et ekstra værktøj, den enkelte ordblinde har inden for rækkevidde.

Jeg slår ikke på tromme for, at ordforslagsprogrammer skal erstattes af talegenkendelse. Jeg vil dog insistere på, at talegenkendelse introduceres og tilbydes som supplement, når det er relevant.

Talegenkendelse kan læres af langt de fleste med den rette indsats og kendskab til de forskellige teknologier og programmer.

Min erfaring siger, at mange ordblinde, ved brug af teknologierne, bliver bedre til at stave, da anvendelsen kræver sproglig opmærksomhed og distinkt udtale. Når disse kompetencer trænes, skaber det øgede muligheder for konventionel skrivning og stavning.

Det har ikke kun været et spørgsmål om at kunne producere tekst eller ikke. Mange ordblinde, der tidligere har brugt megen tid og energi på at udvikle synonymstrategier, altså finde stavelige erstatninger, når svære ord eller begreber ikke har kunnet skrives, frisættes med talegenkendelse og kan nu producere tekster med egne og relevante fagord.