Integriteten skal respekteres

For ordblinde og andre, der er afhængige af at kunne anvende talegenkendelse, er integritetsfordringen vigtig at tage hensyn til. Det er f.eks. vigtigt, at der i skole og studiemiljøer sikres fysiske rammer til talegenkendelsesbrugere, når der skal produceres tekst.

Jeg fik et Apple Watch for et års tid siden. Første gang jeg havde uret på i den lokale brugsforening, ringede min svigermor, og jeg besvarede hendes opkald. Jeg talte til mit ur og min svigermors stemme blev transmitteret til omkringstående. Det er teknisk muligt at lade sin telefon blive i lommen og besvare samtaler gennem sit ur. Men det var grænseoverskridende at lade min svigermor, uden hendes vidende, tone ud blandt andre. Samtidig kan det være grænseoverskridende for de andre at involveres i mine private samtaler, og ikke mindst følte jeg mig selv udstillet.

I det offentlige rum blev der, for kun et par år siden, kigget skævt, når passageren ved siden af brugte sin bustur på at telefonere. Selvfølgelig var det i orden, at jeg selv telefonerede i det offentlige rum. Nu tager jeg mig selv i både at besvare og lave opkald på steder, hvor jeg ikke tidligere fandt det passende - Mine grænser har flyttet sig.

At anvende talegenkendelse gør skriveprocessen mere eller mindre offentlig for dem, der er i nærheden. Dette kan opleves grænseoverskridende for både bruger og tilstedeværende. Det kan derfor ikke undre, at modstanden er stor i eksempelvis kommuner, hvor sagsbehandlere har fået stillet talegenkendelse til rådighed for at kunne overkomme deres skriftlige arbejde på mindre tid og samtidigt er med på trenden om åbne kontorlandskaber.

For ordblinde og andre, der er afhængige af at kunne anvende talegenkendelse, er integritetsfordringen vigtig at tage hensyn til. Det er f.eks. vigtigt, at der i skole og studiemiljøer sikres fysiske rammer til talegenkendelsesbrugere, når der skal produceres tekst. Dette af hensyn til brugeren såvel som klassekammerater.

Nogle oplever det f.eks. stigmatiserende at anvende et headset med mikrofon, mens de selvsamme ikke finder diktering til smartphone problematisk.

Vores integritetsgrænser er forskellige, og derfor skal disse afstemmes med brugeren ved igangsætning af talegenkendelsesteknologien.

Mange har ikke så meget mod publikum, hvis det, der præsteres, er godt. Mens følsomheden er noget større, når der forekommer oplevelse af usikkerhed. Mange bliver særlig bevidste om, at eget sprog fremstår fattigt, når det dikteres.

Det er derfor vigtigt, at f.eks. undervisere og arbejdsgivere etablerer fysiske rammer, så brugeren kan anvende talegenkendelse uden at integriteten knægtes, og omgivelserne forstyrres unødigt.

Talegenkendelse skal kendes, anerkendes og sikres en plads som et vigtigt hjælpemiddel, der kan være afgørende for brugerens studiedeltagelse eller arbejdsfastholdelse.

Jeg har mange eksempler på, at ordblinde desværre ikke var motiverede for at anvende talegenkendelse. Jeg er overbevist om, at dette antal ville være væsentligt mindre, hvis der i implementeringen blev talt om og aftalt, hvordan der kan tages hensyn til brugerens integritet.